Fra Bestyrelsen

seperator

Aktivitetskalender 2011

Hej alle
Så er den nye aktivitetskalender på hjemmesiden.

Claus

seperator

Referat generalforsamling 2009

Klik på linket nedenfor

Referat_til_generalforsamling_2009.doc

seperator

Dagsorden til generalforsamling 2009

Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling
i. V/Claus Mathiasen
3. Fremlæggelse af reviderede årsregnskab til godkendelse
i. V/Martin Poulsen
4. Valg til bestyrelsen: på valg er
a. Claus Mathiasen (modtager genvalg)
b. Martin Poulsen (modtager genvalg)
c. Arne Nielsen (modtager genvalg)
5. Valg af suppleanter til bestyrelsen
a. Torben Madsen
b. Svend Erik Pedersen
6. Valg af revisorer og revisorsuppleanter
a. Børge Nielsen (modtager genvalg)
b. Svend Erik Pedersen (modtager genvalg)
Suppleanter
a. Bent Iversen
c. Martin Jensen
7. Valg til jagtudvalg
a. Jens Henning (modtager ikke genvalg)
b. Niels Jørgen Madsen (modtager ikke genvalg)
8. Fastsættelse af kontingent
9. Indkomne forslag
10. Lodtrækning af kort til Skjern Ådalens Jægersammenslutning
11. Eventuelt

seperator

Hoven Tarm Jagtfeltskydning

Kære alle hjælpere
Endnu engang en stor tak for hjælpen til stævnet. Årets stævne blev afviklet en god gang regn, men selv da det regnede aller mest var humøret højt.
Vedhæftet er et billede af den fantastiske N.V.Dahl med årets pokal til første pladsen.

image


Claus Mathiasen

seperator

Referat fra generalforsamling 2008

Referat fra generalforsamling i Tarm Jagtforening
Børge Nielsen blev valgt som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og gik dermed i gang med dagsordnen.

Plantagen
Bukkejagten gav næsten fuldtegning, hvilket gjorde at der var nogle medlemmer der fik flere uger. Jeg skal skynde mig at sige, at skulle der ikke blive fuldtegning kan hvert medlem maximalt få to uger. Det var kun Torben Madsen, der formåede at nedlægge en buk. Ikke en stor, men den smager sikkert godt. Nu var det ikke sådan at der ikke blev set bukke, men det sidste held manglede. Det kan John Madsen og Arne Nielsen snakke meget mere om.

Efterårsjagten var velbesøgt på første jagt. Vi nåede det maximale punkt og skulle det ske at vi overskrider, må vi deles i to hold. Vi så mange stk. råvildt, men vi har også et stort opland. Der var mange snepper igen i år, men de er jo ikke de nemmeste at ramme. Vi så også lidt ræve, John Madsen var så heldig at der var en af dem, der løb ind i haglsværmen.
Vi har haft et medlem, der gjorde os opmærksom på at skulle man overtræde parolen, må man straffes i passende grad. Jeg vil her kort forklare, at selvfølgelig skal man overholde parolen. Bliver der sagt nul råer, menes der nul råer. Så kan diskussionen jo være – Hvad er en passende straf for en sådan forseelse. Vi har i bestyrelsen diskuteret det og er enige om at det koster 200 kr. plus dyret skal købes til 400 kr. hvis der ikke er andre, der ønsker dyret, skal skytten købe den.
Så vil jeg gøre opmærksom på, at vejledende skal man kun bruge 2 patroner pr. nedlagt stk. landvildt og 3 patroner pr. stk. nedlagt fuglevildt.

Skudt vildt
• En gaffelbuk
• En spidsbuk
• To bukkelam
• En rå
• En ræv
• En ringdue
• Fem snepper
• To hare
• To fasaner

Øvrige
Jeg har fra Bent Dyrvig ladet mig forstå at det ikke kun er mig der har problemer med vores dame på kommunen. Hun forstår sig ikke helt på demokrati i kommunen. Vi er meget på forkant med hende.

Udlejning
Vi havde i sæson 2007 fået lavet en annonce til ophæng hos Korsholm. Dette har sammen med et meget aktivt medlem gjort, at denne sæson måske bliver den mest indbringende på skydebanen. Banen har været meget brugt, men også brugt af andre. Vi havde en episode, hvor Peter Hilligsø nærmest blev smidt væk fra banen. Skulle dette ske igen, skal jeg kontaktes, dette er en aftale med Skjern Skytteforening.

Sns
Vi havde igen i år et godt samarbejde med styrelsen. Vi fik to invitationer til hagljagt på Lønborg Hede. Her var Finn Jensen og Jens Henning deltagere. Jeg vil mene at det er en god dag, hvor der er masser af vildt. De to herre kan jo supplere, hvis der skulle være noget.

Økonomi
Vi havde i år et overskud 5177,05 kr. Regnskabet viser også en nedgang i egenkapital, idet vores obligationer er blevet mindre værd. Sådan er det jo i den økonomiske verden. Vi har også haft gode år tidligere. Mere herom ved Martin P.

Danmarksjægerforbund
Vi har fået ny struktur i DJ, der træder i kraft d. 1. april 2008. Dette betyder at vi nu tilhøre Ringkøbing-Skjern Kommune og kreds 2. Der er indenfor kommunen indsat JKF, hvilket betyder, at vi har 6 mand siddende i dette ”rådgivende” råd for kommunen. De seks er:

1. Harry Jensen Stauning Jagtforening
2. Ole Pedersen Hanning-Finderup Jagtforening
3. Hans Jørgen Dahl Skjern Jagtforening
4. Niels Peter jensen Bork Jagtforening
5. Jens Lambæk Ringkøbing Jægerforbund
6. Claus Mathiasen Tarm Jagtforening
7. Bo Nielsen Herborg-Videbæk

Vi havde netop fået lidt arbejdsro i forbundet, hvorefter det så er i vildtforvaltningsrådet det er galt. Måske nærmere i DN. D. 4. marts er der valg til Hovedbestyrelsen, her vil der være to kandidater. Nemlig Kirstein Henriksen og Norbert Ravnsbæk. Jeg håber og tror på at Norbert vinder valget, dette vil vi i hvert fald støtte med vores stemmer. Vi har 3 stemmer til valget. Norbert har nogle rigtig gode værdier med visioner, der virker meget tiltalende. Som kredsformand er der også to kandidater. Knud Pedersen, samt Bjørn Pedersen fra Viborg. Knud gør et stort stykke arbejde, så vi håber på genvalg.

Valg til ny formand i DJ. Bjørn Sammulsen samt Ole R. Jakobsen stiller op og det bliver op til repræsentantskabet at afgøre, hvorvidt det bliver den ene eller den anden. Jeg er nu fortaler for Ole. Her er der flere argumenter for dette. Ole har nu fået rodfæstet sig i vildtforvaltningsrådet og han køre en meget god linie med frivilligheden frem for lovgivning. Efter hvad jeg er orienteret køre det også i den rigtige retning i hovedbestyrelsen.

Kommunesammenlægning
Salg af kommunens plantager har taget sin begyndelse. Tre skove er sat på salgslisten, mens hvis det stod til borgmesteren skulle der hænges til salgskilte på alle kommunens skove. Vi tager sagen med meget alvor og det er et fast punkt i vores JKF. Så der tages hånd om situationen, men det betyder ikke at I bare kan læne jer tilbage.

Skjern Å Dalen
Jeg har i den forgangne sæson haft et par uheldige oplevelser, oplevelser der ikke ville se godt ud i avisen eller i DN/DOF´s bekendtskaber. Derfor vil jeg være fortaler for at lave hilsepligt på diget. Dette skulle gerne give en større fællesskabsfølelse. Ikke at hilsepligten i sig selv giver dette, men det er jo der medfølger en sådan. Nemlig at vi snakker sammen både før og efter jagten.

Borris Lejren
Endnu en sæson med mange medlemmer på jagt i Borris Lejren. Vi har igen i år haft 5 medlemmer på fællesjagt og andejagt. 2 medlemmer på riffeljagt, samt haft et medlem på pürch kursus. Jeg har i år lavet en liste, hvor man kan skrive sig på hvis man er interesseret i at komme på en af jagterne.

Martin Poulsen konstaterede, at året havde givet et driftsoverskud på 5177,05, men året 2007 gav også en tab på vore obligationer.
Til bestyrelsen var der genvalg af begge kandidater, nemlig John Danielsen og John Madsen. Som suppleanter genvalgtes Svend Erik Pedersen og Torben Madsen.
Til revisor posterne genvalgtes Børge Nielsen og Svend Erik Pedersen. Suppleanterne blev Martin Jensen og Bent Iversen.
Til Jagtudvalget genvalgtes John Madsen, Thomas Kjær og John Danielsen.
Bestyrelsen lagde op til generalforsamlingen, at kontingentet ikke skulle stige, hvilket blev taget godt i mod.
Der var indkommet fem forslag til generalforsamlingen, hvoraf det ene blev trukket tilbage inden starten på generalforsamlingen.

Bestyrelsens forslag om, at 12 mand kunne komme af sted til banen hos Korsholm blev ikke umiddelbart vedtaget. Børge Nielsen kom med et modforslag, der blev vedtaget således at: 12 mand kan skyde på banen hos Korsholm i 2 timer incl. Mad.

Bestyrelsens forslag om et råvildtlaug blev ikke velmodtaget, idet punktet med afskydning af bukke skulle trækkes væk. Bestyrelsen kom med et modforslag, hvor det kun var et spørgsmål om, at få statistik, fællesskab ind i billedet. Dette blev vedtaget.

Martin Poulsens forslag om salg af foreningens aktie i aktieplantagen blev trukket tilbage inden generalforsamlingen mødtes.

John Danielsens forslag om udsætning af Dåvildt blev velmodtaget og der blev vedtaget, at bestyrelsen skulle undersøge mulighederne. Alt hvad der vedrørte den egentlige udsætning og økonomi skulle på til næste års generalforsamling.

John Madsens forslag om, at vinde første præmien blev trukket tilbage, idet det første forslag blev vedtaget.

Der var 12 mand, der ønskede kort til engene og alle fik kort.
Under eventuelt blev der gjort opmærksom på, at hvis man ville til Polen kunne dette lade sig gøre gennem Børge Nielsen, der også viste sidste års trofæer fra Polen. Endvidere fortalte Mogens Kjær om turen til Oksbøl, hvor der bl.a. blev skudt en ulige 16 ender. Claus gjorde opmærksom på at folk skulle skrive sig på listerne, for igen i år at hjælpe foreningen ved div. Arrangementer. Frede Hansen, Niels Poulsen og Martin Jensen har meldt fra dette års Hoven-Tarm Jagtfeltskydning. Så var der ostemadder, rullepølse og kaffe med småkager.

Vindere af flugtskydning d. 28. august 2007

Klasse A
Peter Hilligsø 22/29

Klasse B
Brian Mølby 17/31

Veteran
Frede Hansen 16/27

Årets aktiv 2007
Peter Hilligsø

seperator

Foredrag med gåseeksperten jesper Madsen

Gæssene i Vestjylland

Foredragsholder: Jesper Madsen, forskningschef ved Danmarks Miljøundersøgelser

Der bliver flere og flere gæs på træk i Vestjylland, og gæssene omlægger deres trækmønstre. Jægere og fugleiagttagere har glæde af dem, mens de vestjyske landmænd er knap så begejstrede for de mange gæs. Aftenens foredrag giver en oversigt over de forskellige arters forekomst og biologi, men vil fokusere på de kortnæbbede gæs. Jagten på de kortnæbbede gæs har nemlig haft stor opmærksomhed de seneste 15 år, og foredragsholderen vil fortælle om de seneste resultater af undersøgelserne af anskydningen af gæssene. Jesper Madsen har studeret gæssene i Vestjylland i mange år og har også undersøgt gæssene på deres trækveje og arktiske ynglepladser, og vil også fortælle om forholdene der.

Tid d. 17. marts kl. 19.00
Stedet vil komme her på siden senere

Claus

seperator

Nationalpark Skjern Enge

Så blev det endeligt, at vi får status af Nationalpark Skjern Enge, hvilket umiddelbart er positivt. Som I kan læse i dagbladet lørdag, mener Tage Bjerg, at der skulle være en god mulighed for at få det ekstra areal i det nordvestlige Skjern Enge. Således at vi får fire jagtarealer. dette er alt andet lige yderst positivt, idet det dermed giver et mindsket jagttryk i de tre jagtarealer vi har nu. selvom jeg ikke er af den opfattelse, at de tre områder har et særligt højt jagttryk p.t.
Vi kan jo komme med forskellige forslag, der skulle jo efter sigende komme nogle gode millioner med udnævnelsen.
Claus

seperator

Angående jagten i kommune plantagen

Kære medlemmer
Efter en tid med tovtrækning i de forskellige udvalg i kommunen, ser det ud til at “salg af kommunens skove” er lagt på is. Vi har stadig 3 sæsoner tilbage af vores kontrakt med kommunen. Jeg har været til forskellige møder om emnet, hvor det så ud til, at der bare skulle sælges ud af arvesølvet. Heldigvis ser det positivt ud lige nu, men det gælder om at være på vagt. Så følg med og giv jeres besyv med til rette personer (Teknik og miljø).

Claus

seperator

Bestyrelsen har ordet

Tak til alle hjælpere og aktive på Tarm riffelbanen i 2007

E-mailadresse:

seperator

Tilberedning af vildt:

se opskrifter på:

Alletiders kogebog

seperator

Jagtinvitationer

Jagtinvitationer 2003

Jagtinvitationer 2004

Jagtinvitationer 2005

Jagtinvitationer 2006

Jagtinvitationer 2007

Jagtinvitationer 2008

seperator

Rådyr

seperator